Privatlivspolitik

Privatlivspolitik

Senest opdateret 2. juli 2026

Kveda er bygget, så din stemme og dine ord bliver hos dig. Al tale behandles som udgangspunkt lokalt på din egen enhed. Her forklarer vi, hvad det betyder, og hvilke få oplysninger vi alligevel behandler.

Alt sprog behandles lokalt

Når du dikterer med Kveda, sker både lydoptagelsen og AI-bearbejdningen som udgangspunkt lokalt på din enhed. Hverken din lyd eller den dikterede tekst forlader din maskine.

Vælger du selv at slå Cloud AI til, sendes den færdige tekst (aldrig din lyd) krypteret til vores server og videre til OpenAI, der behandler den og straks returnerer resultatet. Vi gemmer ikke indholdet og logger det ikke, og OpenAI bruger det ikke til træning, men kan opbevare det i op til 30 dage af sikkerhedshensyn. Cloud AI er slået fra som standard og kan altid slås fra igen.

Kveda-tastaturet på telefon (Android)

På telefon fungerer Kveda som et tastatur. Et tastatur kan i princippet se den tekst, du skriver, men Kveda logger ALDRIG dine tastetryk og sender dem aldrig nogen steder.

Diktering på telefon foregår i skyen: når du trykker på mikrofonen, optages din stemme og sendes krypteret til vores server, der transskriberer den og straks returnerer teksten. Vi gemmer eller logger aldrig din lyd eller den transskriberede tekst. OpenAI udfører transskriptionen som vores databehandler, bruger den ikke til træning, men kan opbevare den i op til 30 dage af sikkerhedshensyn.

I adgangskode- og andre sikre felter er diktering slået fra, så der aldrig sendes lyd derfra.

Vælger du en tone eller en oversættelse, behandles kun den færdige tekst (aldrig din lyd) samme sted. Skriver du navne eller fagord i appens kontekst-felt, sendes de med for at forbedre stavningen.

Konto og betaling

Køber du et abonnement, behandler vi din e-mailadresse og dine betalingsoplysninger. Selve betalingen håndteres af Stripe, der optræder som vores databehandler. Vi opbevarer ikke dine kortoplysninger.

Din licensnøgle

Efter køb sender vi din licensnøgle til dig på e-mail. Til udsendelsen bruger vi e-mailtjenesten Resend som databehandler.

Opdateringer

Kveda tjekker med jævne mellemrum GitHub for nye versioner, så du kan holde appen opdateret. Når appen henter en opdatering, ser GitHub din IP-adresse, sådan som det sker ved enhver internetforbindelse. Vi indsamler ikke selv disse oplysninger.

Dikterings-historik

Din historik over dikteret tekst gemmes udelukkende lokalt på din enhed. Den sendes ikke til os, og du kan til enhver tid rydde den fra appen.

Hjemmesiden kveda.app

Vi bruger ingen tracking-cookies og ingen analyseværktøjer på kveda.app. Vi følger dig ikke rundt og bygger ingen profil på dig.

Siden henter skrifttyper fra Google Fonts, hvilket indebærer et opkald til Googles servere, hvor din IP-adresse indgår. Det er den eneste tredjepart, siden kontakter.

Dine rettigheder

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig, og til at få dem rettet eller slettet. Da vi bevidst behandler så lidt som muligt, er der typisk kun tale om din e-mail og dit købsforhold.

Vil du gøre brug af dine rettigheder, så skriv til [email protected].

Dataansvarlig

Dataansvarlig er Softify Labs, CVR 34413037. Du kan altid kontakte os på [email protected].

Er du uenig i vores behandling, kan du klage til Datatilsynet (datatilsynet.dk).

Ændringer i denne politik

Ændrer vi denne politik, opdaterer vi datoen øverst og varsler væsentlige ændringer i appen eller på e-mail.